Hop til indhold

Merton Import & Agentur

Merton blev stiftet i 1987 under navnet Merton Import & Agentur. Forretningsgrundlaget var allerede dengang behovet for et serviceminded og fagligt velfunderet bindeled mellem dygtige tyske leverandører og anerkendte danske industrivirksomheder. Lige fra starten af var Merton således garantien for en gnidningsfri samhandel og et iderigt samarbejde på tværs af landegrænser.

I dag er vores samarbejdspartnere alle europæiske og kunderne kommer fra hele Skandinavien og Baltikum.

En udvikling som tog fart, efter selskabet gik fra at være et personlig ejet firma, til i 1991 at blive et aktieselskab. I 2005 flyttede Merton A/S til sit nuværende domicil i Silkeborg.


Bredt sortiment

I 2009 blev virksomheden overtaget af fem medarbejdere, der har fastholdt virksomhedens fokus på kvalitetsprodukter, pålidelig service og god faglig rådgivning.

Gennem årene har Merton opbygget et bredt produktsortiment, der i dag består af rå eller melaminbelagte plader, komponenter, laminater, finerede plader, letvægtsplader og forskellige designprodukter samt flere mulige former for kreative overflader og løsninger. 

Merton er, i dag og har hele vejen igennem været kvalitet. Vi går langt for den rigtige løsning. 

 

IMG 0146

En ny verden

De sidste par år har en vigtig prioritet hos Merton været at omstille sig til de nye fokuspunkter der er kommet de sidste 10 år - bæredygtighed & ansvarlighed. Det er vigtigt for Merton at have fokus på den bæredygtige del af et projekt. Er der et bæredygtigt alternativ til et projekt stræber vi på at det bliver valgt, hvis det passer til projektet.  

Hos Merton A/S ønsker vi at være med til at gøre en forskel og skabe dygtige og ansvarlige løsninger.