Hop til indhold

En vejledning til pålidelig og kvalitetsbevidst produktion

I en verden, hvor miljømæssig bæredygtighed og social ansvarlighed stadig bliver mere og mere vigtigt, fungerer certificeringer som et nøgleværktøj til at sikre, at handel med træprodukter bidrager positivt til både planeten og menneskeheden.

Derfor er det vigtigt for Merton at have styr på vores certificeringer og være opmærksomme på det aftryk vi sætter. 

FSC®

FSC®-certificeringen står for Forest Stewardship Council®, en international non-profit organisation, der blev grundlagt i 1993 med det formål at fremme ansvarlig forvaltning af verdens skove. FSC®-certificeringen er anerkendt globalt som en af de mest troværdige standarder for ansvarlig skovdrift og træproduktion.

"Skovene har mange vigtige funktioner for vores samfund, natur og klima. De skaber økonomi og indtægter gennem salg af træ. De skaber arbejdspladser lokalt, og de giver os alle oplevelser. Samtidig lagrer skovene CO2 og er hjemsted for en meget stor del af dyrelivet, biodiversitet og mennesker, som bor i og omkring skovene. Faktisk er mere end 25% af verdens befolkning afhængig af skovene for at overleve ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO. Det er hvert fjerde menneske på kloden.

Som certificeringsordning til ansvarlig skovdrift er FSC® et værktøj til at sikre, at nuværende og kommende generationer kan nyde godt af skovens mange funktioner. Herudover bidrager FSC til at løse nogle af de udfordringer, som skovene står over for, når det gælder biodiversitet, sociale forhold og afskovning, og andre udfordringer som eksempelvis den globale opvarmning og CO2."
fsc.dk

Kig efter vores FSC-certificerede produkter og kontakt os vedr. særlige forespørgsler herom. 

PEFC™

PEFC™ er verdens største skovcertificeringssystem for bæredygtigt skovbrug. Vi arbejder dedikeret på at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden. PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation, som er lokalt forankret. PEFC Danmark er den danske foreningen.

"Vores skove har en helt særlig rolle for klodens fremtid, men skovene er under et stort pres - blandt andet på grund af ulovlig skovhugst, faldende biodiversitet og mindskede skovarealer. Men med en bæredygtig forvaltning af verdensskovene, kan disse problematikker kommes til livs.

PEFC's certificeringer og sporbarhedssystem af træ fra skov til slutprodukt sikrer, at de produkter, der kommer fra skoven, er produceret legalt og med respekt for naturen og de mennesker, dyr og planter, der lever heri."
pefc.dk

Kig efter vores PEFC-certificerede produkter og kontakt os vedr. særlige forespørgsler herom. 

Økonomisk tryghed

Også på den økonomiske side er tryghed og sikkerhed vigtig. Derfor er Merton drevet efter princippet om altid at være selvfinansierende. Dette har sammen med godt købmandskab og en portion snusfornuft gjort, at Merton har lavet overskud lige fra starten i 1987 og de seneste mange år er blevet tildelt en AAA-rating.

 

Vi tager stilling - gør du